FORSIDE FORSIDE SØG SØG INDEKS INDEKS OVERSIGT OVERSIGT ENGLISH ENGLISH
Du er her: Home OM M-TEC Historie

M-tec's historie

 

Fra hobby til virksomhed 

M-tec startede i 1996 i Svends’ garage, der blev ophøjet til ’laboratoriet’. I 1998 flyttede virksomheden til den gamle Brugs i Hune, ved Blokhus i Nordjylland. Svend Mousten Hansen og Jesper Fjeldsø gik sammen om at drive virksomheden indenfor elektronik og mekanik, der hurtigt udviklede sig fra at være en hobbyvirksomhed hjemme i privaten, til at have flere ansatte.

 

Det stod klart for Svend og Jesper, at man ville producere kvalitetsprodukter og yde kvalificeret rådgivning i processen. Kunderne blev til flere og i 2002 byggede man nyt domicil med større kontor og produktionsfaciliteter på Industrivej 10 i Pandrup, hvor virksomheden holder til i dag.

 

Nye ideer
I 1999 udviklede M-tec enheder til Roadpricing til Københavns kommune og intelligent farttilpasning sammen med Aalborg Universitet. Teknologien blev videre udviklet, og kunne bruges indenfor moderne flådestyring via GSM og GPS. Det betød, at M-tec fik produceret de første små bokse til montering i køretøjer og software til at modtage informationerne med. I starten var systemet bygget på en SMS-service der sendte beskeder mellem boks og software, og snart fulgte GPS- teknologi og en hel verden af nye muligheder. Derfor har M-tec i dag udviklet sig til, ud over elektronik- og mekanikproduktionen, at producere og markedsføre flådestyringssystemet Trackunit Pro, der i dag er et af landets førende flådestyringssystemer.


M-tec A/S er i dag en solid og innovativ virksomhed med ca. 40 medarbejdere i Danmark og Europa. Sammenlagt har virksomheden omkring 2500 kunder på alle tre forretningsområder og 40.000 Trackunit enheder rundt om i verden. Det ligger fortsat dybt i forankret i mentaliteten, at man giver kunderne den bedst mulige oplevelse og nytteværdi af produkterne.

 
 
 
M-TEC A/S : INDUSTRIVEJ 10 : DK-9490 PANDRUP : TEL. +45 9673 7400 : FAX +45 9673 7407 : info@m-tec.dk